Hvert år kommer 175.000 børn under 15 år til skade og må forbi landets skadestuer. Ulykkerne sker bl.a. i forbindelse med leg i børnehave eller skole eller under idrætsaktiviteter i fritiden. Ofte går det ud over håndled, hoved, albuer, underarme og fødder. Her kan du lære, hvordan du forebygger og behandler de mest almindelige ulykker, der involverer børn.

Fremmedlegemer i øre eller næse
For børn er det spændende at opleve verden, nogen gange betyder det, at små genstande så som perler, LEGO og lign. skal en tur op i næsen eller ind i øret. Det er helt normalt og i de fleste tilfælde er det nemt at få ud igen. Start med at pudse næsen på barnet virker dette ikke, kan du, hvis fremmedlegemet er synligt, prøve at fjerne det med en pincet. Vær opmærksom på, at det kan forsage en mindre blødning fra indersiden af næsen. Sker dette, lænes barnets hoved fremover, der klemmes med to fingre på hver side af næsen. Trykket holdet i 5-10 min. Du kan evt. lægge et koldt omslag hen over næsen. Er det et større barn, kan du også give det en isterning i munden. Hvis du ikke selv kan fjerne fremmedlegemet skal du søge egen læge.

Fremmedlegemer i huden, stik og snitsår og hudafskrabninger
Splinter fra træ, torne eller lignende kan sætte sig fast i barnets hud. Det kan gøre ondt og kræve lidt hjælp fra mor eller far. Splinter fjernes nemt med en pincet eller en lille steril kanyle. Hvis det er en metal splint, kan det hjælpe at bløde huden op ved at lægge området i sæbevand. Det er dog vigtigt, ikke at gøre dette med torne og træsplinter, da det får dem til at udvide sig og gå lettere i opløsning. Så er de pludselige sværere at få ud. Vær opmærksom på, at hvis splinten er gået lang ind, kan der være risiko for infektion. Kan du ikke selv fjerne splinten eller har du mistanke om infektion må du kontakte lægen.

Forebyggelse og behandling af ætsninger
Kemikalier kommer i mange forskellige udgaver, nogle er ætsende og dermed farlige for dine børn. Det er vigtigt, at du aldrig opbevarer dine ætsende og lokalirriterende kemikalier i uoriginal emballage. Hvis du fx opbevarer kemikalier i en gammel sodavandsflaske, kan barnet tro at det er sodavand og drikke indholdet. Gå dine skabe igennem på badeværelse, entre og køkken og sikre dig, at dine kemikalier er placeret højt så dine børn ikke kan nå dem. Du skal bl.a. holde øje med, toiletrens, afløbsrens, afkalkningsmidler, vaskepulver og andet der er ætsende eller lokal irriterende.

Hvis uheldet er ude og dit barn har fået ætsende eller lokalirriterende kemikalier på huden eller i øjet, skal du sørge for, hurtigst muligt, at skylle grundigt med køligt vand. Fjern evt. tøj i området da det ætsende stof kan sidde her i. Fortsæt med at skylle indtil smerten forsvinder eller du er ankommet til læge eller akutmodtagelsen. Du skal bringe dit barn til læge eller akutmodtagelsen hvis området der er ætset er større end en femkrone. Hvis kemikaliet er kommet i øjet skal du altid tage til akutmodtagelsen.

Har barnet indtaget det ætsende kemikalie, skal du give personen noget at drikke. Brug vand, saftevand eller mælk men giv ikke så meget, at der er fare for opkast. Det er vigtigt, at du ikke fremprovokerer opkast!

Sunhedsfarlig/irritation

Ætsende

Forebyggelse og behandling af forgiftninger
Børn skal opleve og lære af verden omkring dem. En af måderne de lærer på, er ved at putte ting i munden. Desværre kan det resultere i nogle uheldige episoder. Det derfor vigtigt, at du tager dine forbehold hvis du har ting der er giftige i hjemmet. Sørg for altid at opbevare gifte ting i original emballage. Gå dine skuffer og skabe igennem på soveværelse, badeværelse, entre og garage og fjern alt hvad dit barn vil kunne nå som er giftigt. Det gælder bl.a. insektmiddel, medicin (bl.a. hovedpinepiller), vitaminpiller (børnevitaminer smager som slik), cigaretskodder, planter og bær.

Er uheldet ude er det vigtigt at tage sine forbehold som førstehjælper. Er der indtaget tekniske gifte eller insektmidler kan de gøre skade på dig hvis du rører giftstoffet eller får opkast fra den forgiftede på dig.

Fjern dernæst rester af gift i munden på den forgiftede, brug evt. gummihandsker. Hvis den forgiftede kan trække vejret normalt og synke gives 1 glas vand at drikke for at fortynde kemikaliet. Fremprovoker ikke opkastning. Du må kun fremprovokere opkastning efter du har talt med giftlinjen. Der skal være risiko for alvorlig forgiftning før opkastning anbefales.

Hvis den forgiftede har åndedrætsbesvær, sløvhed, bevidstløshed eller kramper ringes 112 og der gives livreddende førstehjælp. Hvis den forgiftede har været i kontakt med kraftige gifte gives der ikke mund-til-mund eller mund-til-næse.

Hvis du er i tvivl kan du altid ringe til giftlinjen82 12 12 12. De sidder klar døgnet rundt. Husk at lægge nummeret ind på din telefon mens du læser dette.

 

Akut giftig

Jeg håber du har fået noget ud af dette blogindlæg. Du er velkommen til at dele det, hvis du kender nogen, der kunne bruge et godt råd omkring børn, ulykker og forebyggelse. Hvis du ønsker at høre om mulighederne for at få et førstehjælpskursus til børn, så kontakt mig på 29252795 eller info@kenaid.dk