fbpx

Hvad er en hjertestarter?

Helt kort sagt, er en hjertestarter en maskine der er i stand til at genoplive en person med hjertestop ved at sende strøm gennem kroppen på den tilskadekomne. En hjertestarter kaldes også en Automatisk Ekstern Defibrillator forkortet AED.

Det lyder jo dejlig simpelt, ikke? Helt så simpelt er det alligevel ikke når det kommer til stykket. For at forstå hvordan hjertestarteren virker, skal vi først forstå hvordan et normalt rask hjerte fungerer. Dernæst skal vi se på hvad der sker i hjertet ved et hjertestop og til sidst kigger vi på hvordan hjertestarteren kan gøre det hele godt igen.

Må alle bruge en hjertestarter?

Ja, alle mennesker i Danmark må bruge en hjertestarter! En hjertestarter vil altid tale til dig og guide dig igennem forløbet. Selvom du ikke har modtaget træning i brug af en hjertestarter kan du bruge den. Har du taget et førstehjælpskursus og lært at bruge hjertestarteren, kan du selvfølgelig handle hurtigere da du ikke skal ”vente” på maskinen guider dig.

Gå tilbage til toppen 

Hvordan fungerer hjertet?

I vores hjerte er der hele tiden elektrisk aktivitet. Fra sinusknuden udsendes en impuls, som får begge forkamre til at trække sig sammen. Impulsen ledes derefter videre til AV-knuden som får hjertekamrene til at trække sig sammen. Disse sammentrækninger er det der får blodet pumpet gennem hjertet og ud i det store og lille kredsløb i kroppen.

Når vores hjerte fungerer normalt som beskrevet herover er det sinusknuden der ”bestemmer” og derfor kaldes dette en sinusrytme. Når hjertet følger en sinusrytme er hjertet i stand til at få blod ind og ud af de respektive kamre og dermed forsyne kroppen med den livsvigtige ilt som transporteres i blodet.

Gå tilbage til toppen 

Hvad sker der så ved et hjertestop?

Skulle sinusknuden pludselig svigte, vil impulserne blive styret fra AV-knuden. Dette kan resultere i en uregelmæssig hjerterytme også kaldet en arytmi. Arytmier kan komme i mange former men der er særligt to som er interessante når vi taler om hjertestartere og det er ventrikel flimren og ventrikulær tachykardi. Dem vender vi tilbage til om lidt. Det er nemlig vigtigt at få med, at hvis der slet ikke er nogen elektrisk aktivitet i hjertet så er man faktisk død. Det kaldes asystoli.

Tilbage til ventrikelflimren(V-Fib) og ventrikulær tachykardi(VT). Hvis der opstår v-fib eller VT i hjertet, betyder det, at impulserne i hjertet er uorganiserede og derfor kan hjertet ikke pumpe blod rundt i kroppen. Dette er en dødelig arytmi og patientens bedste chance for at overleve er et hurtigt stød med en hjertestarter.

Gå tilbage til toppen 

Hvordan virker en hjertestarter?

Nogle hjertestartere starter når du åbner låget mens du på andre skal trykke på en knap for at starte maskinen. Når hjertestarteren er tændt vil den begynde at guide dig igennem processen.

Hjertestarteren har to elektroder som skal påsættes direkte på patientens bare hud. Det er vigtigt at placere elektroderne som det er vist på hjertestarteren. Den ene elektrode sættes over hjertet i patientens højre side og den anden sættes under hjertet i patientens højre side.

Når hjertestarteren er påsat patienten vil den begynde at analysere hjerterytmen. Det gør den gennem de to elektroder. Det er vigtigt, at man ikke rører patienten når der analyseres og det vil hjertestarteren også gøre opmærksom på.

Når analysen er færdig vil hjertestarteren fortælle om der skal stødes eller om der skal gives hjertemassage. Hvis der er målt ventrikelflimmer i hjertet, vil hjertestarteren fortælle dig, at den vil støde. Det er vigtigt at sørge for, at ingen rører patienten når der afgives stød. Hvis man rører patienten risikerer man selv at få stød.

Nogle hjertestartere støder selv mens man på andre skal trykke på en knap for ar give stødet. Det er en god idé, at sætte sig ind i hvordan hjertestarteren på ens arbejdsplads eller sportshal fungerer.

Hvis hjertestarteren ikke måler ventrikel flimmer vil den ikke anbefale stød. Derimod vil den fortælle, at du skal udføre hjertelungeredning. Efter 2 minutter vil hjertestarteren analysere igen. Alt efter hvilken type af hjertestarter man har, så kan det være nødvendigt at afbryde hjertelungeredningen når hjertestarteren skal analysere. Nogle nyere modeller, er i stand til at analysere selvom der gives hjertelungeredning. Igen, er det en god idé at sætte sig ind i, hvordan ens hjertestarter fungerer. Dette kan man bl.a. gøre ved at tage et førstehjælpskursus der har fokus på hjertestartere.

Når stødet afgives sendes der strøm fra maskinen til patienten gennem elektroden som er monteret på patientens bare bryst. Herfra vandrer strømmen gennem kroppen, ned gennem hjertet og ud til elektroden der sidder på siden af patientens krop. Strømmen der passerer gennem hjertet får dermed bragt orden på sinusknuden så impulserne bevæger sig rigtigt igennem hjertet og pumpefunktionen genoprettes.

Gå tilbage til toppen 

Er der ting jeg skal være opmærksom på og kan jeg bruge en hjertestarter i en svømmehal eller på en våd patient?

Hjertestarterne der sælges til lægfolk er meget simple og sikre at bruge. Man skal dog være opmærksom på nogle enkelte ting som kan forstyrre den elektriske spænding der skal bevæge sig fra elektronerne og gennem hjertet.

Elektroderne må ikke placeres oven på pacemakere og piercinger. Pacemakere kan tydeligt ses under huden og vil oftest være placeret i patientens venstre side og dermed ikke komme i vejen for elektroderne. Piercingerne kan være ledende og give dårlige resultater. Elektroderne skal placeres 2 centimeter fra begge dele.

Brug ikke en hjertestarter på en patient der er nedsunket i vand. Træk patienten op og tør patientens bryst af. Hvis huden er våd, kan strømmen vandre på huden og ikke gå gennem hjertet som det skal. Det vil også være nemmere at placere elektroderne på et tørt bryst. Hvis hjertestarteren skal benyttes i en svømmehal hvor der kan være små pøle af vand, kan hjertestarteren sagtens bruges så længe patientens bryst er tørt. I mange hjertestartere ligger der nogle engangsservietter som kan bruges til at tørre huden af. På billedet herunder kan du se servietterne der er i Zoll AED Plus i den blå cirkel.

Det er vigtigt at elektroderne sidder ordentligt på huden, gør de ikke det kan hjertestarteren ikke analysere og strømmen vil springe fra elektrode til patient. Det kan bl.a. medføre forbrændinger. Hvis patienten har meget kropsbehåring, kan det fjernes med en engangsskraber som vil ligge sammen med hjertestarteren. Skraberen kan ses i top-venstre del af den blå cirkel.

Gå tilbage til toppen 

Hvordan bruger jeg en hjertestarter på børn?

Der findes specielle elektroder som er tilpasset børn. Sættes disse til en hjertestarter vil hjertestarteren registrere at det er børneelektroder og tilpasse stødet til barnet. Andre maskiner har en børneknap som man skal trykke på for at aktivere børnetilstand. Her vil maskinen også tilpasse stødet til barnet.

Hvis der ikke er børneelektroder til rådighed eller hjertestarteren ikke har en børneknap kan man benytte sig af voksenelektroder og voksenfunktion. Du kan dog ikke bruge børneelektroder på en voksen.

På billedet herunder kan du se hvordan voksenelektroder fra en Zoll AED plus placeres på et barn der er under et år. Vær opmærksom på, at elektroderne skal sættes ind på barnets hud. Tøjet kan ikke tages af dukken hvorfor elektroderne er sat på tøjet i dette tilfælde.

Gå tilbage til toppen 

Hvor finder jeg en hjertestarter?

Hvis du gerne vil vide hvor den nærmeste hjertestarter er placeret kan du gå ind på hjertestarter.dk og slå din adresse op. Der kan du hvor den nærmeste hjertestarter er placeret i forhold til dig. Du kan også hente TrygFondens hjertestarter app til iPhone eller android. Så kan du altid orientere dig om hvor den nærmeste hjertestarter er. Hvis du skriver Reimersvej 104, Auning ind i adressefeltet, kan du se Kenaids hjertestarter. Du kan læse mere om Kenaids hjertestarter i dette blog indlæg

Gå tilbage til toppen 

Kan 1-1-2 guide mig til en hjertestarter?

Ja! Alarmcentralen kan se alle registrerede hjertestartere på et kort. Når du ringer, kan de guide dig eller dem du er sammen med hen til den nærmeste hjertestarter.

TrygFonden har kørt en forsøgsordning i Region hovedstaden hvor hjerteløbere kan tilkaldes til hjertestop. Dvs. almindelige mennesker alarmeres gennem en app. på telefonen til hjertestoppet. Til hvert udkald alarmeres 20 personer hvoraf nogle sendes ud efter hjertestartere mens andre sendes direkte til patienten. Læs mere om hjerteløberne her. Løsningen bliver forventeligt udbredt til Region Midt i løbet af efteråret 2018.

Det skal også nævnes, at der i andre regioner kører andre ordninger. I Region Sjælland kører der en ordning der hedder Hjertepiloterne og i Region Syddanmark og Region Sjælland kører Danmark redder liv. 

Gå tilbage til toppen 

Hvordan opbevarer jeg min hjertestarter?

Det anbefales at hjertestartere er offentligt tilgængelige 24 timer i døgnet året rundt. Det stiller krav til de skabe som hjertestarteren opbevares i. Nogle skabe har opvarmning indbygget. Det betyder, at de kan holde skabet frostfrit selvom der er ned til -20 grader uden for skabet. Andre skabe har både opvarmning og nedkøling. Dvs. stiger temperaturene udenfor, holdes skabet køligt. Dette forlænger elektrodernes og batterierne levetid og er med til at sikre, at hjertestarteren altid er klar til at udføre sin opgave, at redde liv.

En hjertestarter skal være synlig så den er nem at finde i en stresset situation. Derfor er det vigtigt at der er skilte på eller omkring skabet så det er tydeligt at der hænger en hjertestarter. Der findes også skabe med lys i så skabet er nemt at finde i mørke. Her udmærker det danskproducerede skab fra Cabix sig.

Gå tilbage til toppen 

Hvor kraftig et stød afgiver hjertestarteren?

Når man taler om stød i hjertestartere handler det om den energi som hjertestarteren afgiver til patienten gennem elektroderne. Dette måles i joule. Det er forskelligt fra producent til producent hvor mange joule hjertestarteren leverer og om den øger antallet af joule for hvert stød.

Det mindste antal joule er 120 og max er 360. Herunder er der tre eksempler på hvordan hjertestarterne starter og hvordan de agerer gennem de froskellige stød.

Zoll AED plus starter på 120 joule og øger derefter til 150 for at slutte på 200 joule.

Physio control LIFEPAK CR2 starter på 200 joule og øger til 300 og slutter på 360 joule

Defibtech Lifeline fastholder stødene på 150 joule hele vejen igennem.

På børnetilstand støder Zoll AED 3 med færre joule og starter altså på 50 joule øger til 70 og slutter på 85 joule.

Gå tilbage til toppen 

Hvor hurtigt kan en hjertestarter afgive stød?

Når hjertestarteren tændes klargør den sig til at afgive stød – den lader op. De hurtigste hjertestartere er klar til at afgive stød på under 10 sekunder.

Hvor længe holder batterierne i en hjertestarter?

Det er meget forskelligt, men de fleste hjertestartere holder 4 år før de skal skiftes. Hvis du har en hjertestarter er det vigtigt at sørger for at der altid er batteri på den. Det er desværre sket, at offentlige tilgængelige hjertestartere har været gået tør for batteri når de skulle bruges. Vi anbefaler derfor, at du altid tilkøber en tryghedsaftale eller serviceaftale til din hjertestarter så er du sikret, at hjertestarteren minimum en gang om året kontrolleres. Vi anbefaler også, at minimum 1 person jævnligt ser til hjertestarteren. Du kan læse meget mere om hvordan du opbevarer din hjertestarter i dette blogindlæg. Beskytter du din hjertestarter holder batteriet længere.

Gå tilbage til toppen 

Hvor længe holder elektroderne?

Det er forskelligt fra producent til producent hvor længe elektroderne holder. Det er dog vigtigt at de skiftes efter producentens anbefalinger, da der er riskiko for at de ikke kan sættes fast på patienten. Har du en serviceaftale eller tryghedsaftale skal du ikke bekymre dig om dine elektroder er i orden eller ej. Læs mere om opbevaring af hjertestarter og tryghedsaftale her.

Gå tilbage til toppen 

Skal en hjertestarter opdateres?

Ja, det kan ske at softwaren i en hjertestarter skal opdateres. Hvert 5. år revideres guidelines for genoplivning af European Resuscitation Council og det kan betyde, at måden hvorpå hjertestarteren arbejder skal ændres.

Gå tilbage til toppen 

Hvem betaler hvis min hjertestarter har været i brug?

Hvis din hjertestarter har været i brug, og brugeren blev henvist til den fra alarmcentralen, så betaler Regionen for nye elektroder. Ligeledes vil ambulancefolkene tage hjertestarteren med til udlæsning af data. Det er derfor vigtigt at din hjertestarter er markeret med en kontaktperson så den nemmere kan finde tilbage til sin ejermand.

Gå tilbage til toppen 

Hvad kan en hjertestarter ikke?

En hjertestarter kan ikke bringe alle mennesker med hjertestop tilbage til livet. En hjertestarter er et værktøj der indgår i overlevelseskæden. Sammen med tidlig erkendelse, hurtig alarmering, god hjertelungeredning og hurtig professionel hjælp øger hjertestarteren overlevelseschancen for personer med hjertestop. Hjertestarteren er altså ikke vidunderprodukt der garanterer overlevelse – men den øger chancerne markant.

Har du fået lyst til at lære mere om førstehjælp kan du se vores kurser ved at trykke her.

Vi håber du har kunnet bruge denne guide til noget og skulle du ha’ spørgsmål eller ønsker du at købe en hjertestarter, er du velkommen til at kontakte os på info@kenaid.dk eller 29252795.

Gå tilbage til toppen