fbpx

Kunsten at redde liv konkurs!

 

Kunsten at Redde Liv er gået konkurs. Det betyder, at alle hjertestartere som Kunsten at redde liv har sat op, ikke længere bliver serviceret af dem. Det kan i værste fald være katastrofalt! Vi har allerede set flere hjertestartere der ikke ville være i stand til at afgive stød pga. flade batterier. Derudover har vi set rigtig mange udløbne elektroder. Få styr på din hjertestarer i dag og skab tryghed i dit lokalområde.

 

Har du en hjertestarter fra Kunsten at Redde Liv?

Vi tilbyder service – kontakt os nu!

Kunsten at redde liv erklæret konkurs – hvad gør du nu?

Du tager fat i os! Kenaid tilbyder nye serviceaftaler på jeres hjertestarter. Har du en hjertestarter fra Kunsten at Redde Liv så kontakt os for at høre om dine muligheder. Vi kan servicere alle typer af hjertestartere hvor som helst i landet. Priserne starter fra 1625 inkl. moms.

Hvordan ved jeg om min hjertestarter er fra Kunsten at Redde Liv?

De fleste af hjertestarterne opsat af Kunsten at Redde Liv har en plade hvor der står sponsorer på. I toppen og bunden af pladsen står der Kunsten at Redde Liv. Pladen kan være lavet af hvis palstik eller metal. Du kan også prøve at åbne skabet. Indvendig sidder der muligvis et klistermærke. På klistermærket står der Kunsten at Redde Liv. Du kan set klistermærket herunder.

 

Vi servicerer din hjertestarter på Djursland og resten af landet

I skal være trygge som hjertestarterfaddere. For os er det ekstremt vigtigt, at i er trygge ved at være hjertestarterfaddere. Det at eje en hjertestarter er et stort ansvar. I sidste ende kan det være forskellen på liv og død. Derfor er det vigtigt, at udstyret er i orden. Vi sender ikke bare batterier og elektroder til jer og overlader ansvaret til jer selv. Vi kommer altid ud til jer for at servicere hjertestarteren og skabet. Det betyder også, at vi kan tage en tryghedsskabende samtale med jer og brugergruppen af hjertestarteren. (Brugergruppen er dem der færdes omkring hjertestarteren i dagligdagen eller de tilmeldte hjerteløbere på hjertestarteren)

Hvorfor skal jeg (igen) betale for service af en hjertestarter?

I forbindelse med Kunsten at Redde Livs konkurs, er der ikke længere serviceaftaler på de opsatte hjertestartere. Det er rigtig, rigtig surt, for dem der har betalt. Ikke desto mindre skal der gøres noget. En hjertestarter er et værktøj der kan være med til at redde liv. Det nytter ikke at have en hjertestarter hvis ikke den er klar til brug. Det giver en falsk tryghed og kan i værste fald koste liv.

Batterierne løber tør for strøm over tid og elektroderne tørrer ud hvis de ikke udskiftes efter producentens anvisninger. Hjertestarteren kan også opleve fejl i software eller hardware. Derfor er det vigtigt at udstyret og tilbehør tilses jævnligt og udskiftes når det er nødvendigt. I forbindelse med Kunsten at Redde Livs konkurs har vi fundet hjertestartere der ikke ville være i stand til at afgive stød. Vi har fundet tomme hjertestarterskabe. Det skyldtes, at hjertestarteren enten har været i brug eller var defekt og man har ikke haft en serviceaftale så der kom en ny i skabet. Vi har også oplevet at hjertestarteren har været pillet ned men stadig stod registreret på hjertestarter netværket. Ganske katastrofalt hvis 1-1-2 havde sendt folk efter den pågældende hjertestarter. Det havde kostet værdifuld tid.

Jeg ønsker ikke at betale for service, hvad gør jeg? 

Hvis du ikke ønsker at betale for service af hjertestarteren eller i ikke kan samle penge sammen i lokalområdet, så vil vi også gerne hjælpe jer. Vi kommer og nedtager skab og hjertestarter og sørger for at afmelde den på hjertestarternetværket så ingen bliver sendt afsted forgæves.

Kunsten at redde liv – historien og konkursen

Den 10. marts kunne man i statstidende læse, at den randrusianske førstehjælpsvirksomhed Kunsten at Redde Liv var begæret konkurs. Kunsten at redde liv nåede at sætte 1355 hjertestartere op over hele landet i løbet af en 6årig periode. Kunsten at Redde Liv fungerede som en forening. Foreningen ringede rundt til lokale sponsorer og indsamlede penge som blev brugt til at købe hjertestartere og hjertestarterskabe. Hjertestarterne blev sat op rundt omkring i hele landet. Kunsten at Redde liv har sat mange forskellige modeller af hjertestartere op, så du kan ikke identificere dem på den måde. Se længere oppe for at finde ud af, om du har en hjertestarter fra kunsten at redde liv. Vi servicerer alle typer af hjertestartere.

Har du en hjertestarter fra Kunsten at Redde Liv?

Vi tilbyder service – kontakt os nu!