fbpx

Sommeren 2018 har været helt ekstrem og hvis dit hjertestarterskab ikke er af en ordentlig kvalitet og placeret korrekt, ja så har din hjertestarter helt sikkert svedt. Hvis du ikke allerede har gjort det, så var det måske en idé, at få efterset din hjertestarter. Vi har kigget lidt nærmere på, hvad du skal være opmærksom på, når du skal vælge skab til din hjertestarter.

 

Pas på når du vælger hjertestarterskab!

Hvis du vælger et forkert hjertestarterskab, risikerer du, at din hjertestarter bliver for varm eller kold og dermed ikke virker når du skal bruge den. Forkert opbevaringstemperatur ødelægger elektroderne og afkorter batteriets levetid. Da en hjertestarter er et værktøj, der kan være forskellen mellem liv og død, er det derfor vigtigt at du opbevarer den ved den rigtige temperatur. Her er kvaliteten og funktionerne i hjertestarterskabet en vigtig faktor. Derudover skal du tænke på placeringen af hjertestarterskabet især hvis der ikke er køling i hjertestarterskabet. Vi vender tilbage til skabene om lidt men først skal vi lige se på, hvorfor det er vigtigt at tage sig godt at sin hjertestarter.

Hjertestarteren virkede ikke

Der har desværre været episoder, hvor folk er faldet om med hjertestop og hvor hjertestarteren ikke virkede fordi batteriet var dødt. Det er ekstremt uheldigt og som hjertestarter ejer eller fadder har du altså et ansvar for din hjertestarter – også hvis den er doneret. Sørg for at kontrollere den minimum 1 gang om måneden og gerne oftere. Hvis hjertestarteren er placeret i en virksomhed eller forening er det vigtigt, at der er udpeget en ansvarlig for kontrollen med hjertestarteren.

Hvilke dele skal skiftes i en hjertestarter?

Hjertestartere virker ved, at der sendes elektrisk stød gennem patienten. Det kræver et kraftigt batteri. De fleste hjertestartere kører derfor på lithium batterier da de kan levere masser af energi. Problemet med lithium batterier er, at de er temperaturfølsomme. Udsættes batteriet for meget svingende temperaturer vil leve tiden blive nedsat. Udsættes batteriet for ekstrem kulde vil batteriet ikke virke, før det er varmet op igen. Et eksempel er hjertestarteren Defibtec VIEW. Udsættes den for temperaturer under -20 grader i over 1 time oplyser producenten at det kan give problemer.

Det er ikke kun batteriet der kan tage skade af store temperaturudsving eller vedvarende udsættelse for høje eller lave temperaturer. Elektroderne der skal afgive det elektriske stød til patienten, klæber til patienten ved hjælp af en kraftigt klæbende gel. Gelen kan miste sin klæbende effekt hvis temperaturen er for høj eller lav i hjertestarterskabet.

Hvor godt elektroderne holder varierer fra producent til producent. Nogen holder 2 år mens andre, som fx Zolls CPR-D padz, der bl.a. anvendes på Zoll AED Plus, holder op til 5 år. Dette under forudsætning af en stabil opbevaringstemperatur.

Det er meget forskelligt hvordan hjertestartere reagerer på temperaturforskelle. I tabellen herunder har vi sammenlignet nogle af de forskellige modeller på markedet. Som det kan ses er de alle sammen i stand til at operere, altså afgive stød til patienten i temperaturintervallet 0 – 50 grader. Der er dog en del udsving ved opbevaringstemperaturen.

Alle producenter er dog enige om en ting, opbevar din hjertestarter ved en jævn temperatur uden de store udsving, hverken for varmt eller for koldt. Når producenterne skal teste hjertestarterne gør de fleste det ved 24 grader. Physio-Control oplyser i betjeningsvejledningerne, at deres anbefalede opbevaringstemperatur er 15- 35 grader, men levetiden af elektroderne nedsættes hvis hjertestarteren opbevares ved temperaturer i den høje ende af intervallet.

Hvilket hjertestarterskab skal du vælge?

Der findes mange hjertestartere og hjertestarterskabe på markedet. Der findes også mange der sælger hjertestartere og hjertestarterskabe og desværre er det ikke alle der får oplyst, at de billige skabe så som DefiSign og Rotaid skal hænge i skygge for at beskytte hjertestarteren. Skabene har indbygget varmemodul, hvilket er godt men de er altså ikke i stand til at køle og dermed holde hjertestarteren beskyttet. Derfor skal skabet hænge beskyttet og væk fra solen.

Hos Kenaid anbefaler vi altid, at gå efter kvalitet. Derfor forhandler vi også 2 danskproducerede skabe fra Cabix og Claus Andersen. Cabix skabet er det nyeste skud på stammen inden for hjertestarterskabe. Cabix kan både varme og køle og beskytter derfor hjertestarteren godt mod vejret. Derudover har skabet nogle væsentligt detaljer i designet. Bl.a. er der klare LED lys i siden, så man tydeligt kan identificere skabet i mørket. Inde i skabet er hjertestarteren belyst så man tydeligt kan se den. Hvis hjertestarteren melder fejl, opfanger skabet fejlsignalet og begynder at blinke rødt i LED lysene. På den måde, er det nemt at se, at hjertestarteren kræver opmærksomhed.

Although the DefiSign 200 outdoor cabinet has a good ventilation mechanism, it is still important to install it in a shaded area. The ventilation system suppresses high temperatures, but does not function as an air conditioner. Direct exposure to too much sunlight with significantly shorten the shelf life of the battery(ies). It is also likely that the gel on the electrodes will dry out, meaning that the cardiac rhythm during a resuscitation will be less accurately measured.

Fra DefiSigns hjemmeside

To ensure the AED stays within its operational temperature during the whole year, the cabinet should be installed in the shade at all times

Fra ROTAIDs hjemmeside

En hjertestarter er ikke en engangsudgift

Mange tror, at det at anskaffe sig en hjertestarter er en engangsudgift. Det er det ikke! Det er derfor vigtigt at du ser på totaløkonomien når du anskaffer dig en hjertestarter. Et billigt skab kan hurtigt blive en dyr fornøjelse hvis elektroder og batterier skal skiftes ofte.

Med ovenstående i baghovedet skal du også indtænke en serviceaftale eller tryghedsaftale. Hos Kenaid kalder vi det en tryghedsaftale. For en aftale hos os, handler ikke bare om at skifte batteri og elektroder, det handler om at give dig tryghed og ro i maven. Så ved du, at din hjertestarter altid er klar til at redde liv. Når vi kommer ud til dig, har vi altså ikke kun fokus på hjertestarter og skab, men også dig og dem der er brugere af hjertestarteren.

Tabel over hjertestarterdata

HjertestarterPadsPads levetidLevetid batteriOperating Temperature AEDStorage temperature AEDEkstremer
Physio-control LIFEPAK CR Plus(1)QUIK-PAK Electrode Pads2 år2 år0 – 5015 – 35 (Recommended)-40 – + 70 i max 1 uge. Overskrides nedsættes levetid
Zoll AED plus(2)(3)CPR-D-padz

Pedi padz II (Børne elektroder)

5 år

2 år

5 år (ved +20)0 – 50-30 – 70
Physio control LIFEPAK CR2(4)4 år (ved gns. Temp på +25)4 år0 – 5015-35 (Opbevaring i længere tid i den høje ende af intervallet nedsætter levetiden på batt. og elektroder)-30 – +60 max 1 uge
Defibtech View (DDU-2000)(5)DDP-2001

DDP-2002 (Børne elektrode)

2 år4 år0 – 50 (1 time ved -20)0 – 50 (Moderate temp. recommended)
Defibtech AED(6)DDP-100, DDP-200P(børn)2 årStandard batt. op til 5 år

High Cap batt. Op til 7 år (Må ikke udsættes for 50+ grader)

0-500-50
CU Medical IPAD SP1(7)CUA1007S

CUA1102S (børn

Mindst 3 år

Mindst 30 måneder

Normalt: mindst 3 år

High cap: mindst 5 år

0-430-43
Laerdal Heatstart HS1(8)SMART Pads Cartridge M5071A2 årMindst 4 år0 – 5010 – 43
Zoll AED 3(9)CPR Uni-padz5 år5 år0 – 50-30 – 70
CardiacScience G3(10)9131-0012 år5 år0 – 5020 – 300 – 50 up til 5 dage
Philips Heartstart FRX(11)Mindst 2 år4 år (max temp. +60)0 – 500 – 50-20 – +60 max 1 uge

Her i slutningen skal det nævnes, at vores super seje hjertestarter i toppen af blogindlægget er lavet af Peter Lundqvist.

Kilder:

  1. https://www.physio-control.com/uploadedFiles/Physio85/Contents/Workplace_and_Community/Products/CRPlus_OI_3201686-011.pdf
  2. https://www.zoll.com/-/media/public-site/products/aed-plus/9650-0301-01-sf_ya.ashx
  3. https://www.zoll.com/-/media/uploadedfiles/public_site/products/electrodes/zoll_pedipadz_spec_sheet-pdf.ashx?la=en&hash=AB457A5D2C83613BA36D8C568969B77A38235225
  4. https://www.physio-control.com/uploadedFiles/Physio85/Contents/Workplace_and_Community/Products/3328414_A_LR%20CR2%20with%20LIFELINK%20central%20Data%20Sheet%20Intl%20Eng.pdf
  5. http://www.defibtech.com/sites/defibtech.com/files/DAC-E2510EN-BG%20rev%20A%20-%20Export%20UM%20DDU-2XXXEN%20Elec.pdf
  6. http://www.defibtech.com/sites/defibtech.com/files/DAC-510E-EN-BG%20rev%20A%20-%20Userdoc%20UM%20DDU-100%20English%20Elec.pdf
  7. https://www.defibshop.co.uk/media/blfa_files/iPAD_SP1_User_Manual_English_Ver_1.00.pdf
  8. http://incenter.medical.philips.com/doclib/enc/fetch/577817/577818/HS1_Defibrillator_Owner_s_Manual%2c_(ENG)_Edition_14.pdf%3fnodeid%3d12324298%26vernum%3d-2
  9. https://www.zoll.com/-/media/public-site/products/aed-3/9650-000752-12-sf_d.ashx?la=en-gb&hash=89D2841F208EA2CA152B6B4B8BF1877A79A4823D
  10. https://www.cardiacscience.com/wp-content/uploads/2014/10/70-00914-01_F_Operator_and_Service_Manual_G3Plus.pdf
  11. http://incenter.medical.philips.com/doclib/enc/fetch/577817/577818/FRx_Defibrillator_Owner_s_Manual_(ENGLISH)_Edition_13.pdf%3Fnodeid%3D12803287%26vernum%3D-2